Hej, Jeg hedder Niclas

Jeg er 33 år gammel og har gennem hele mit liv haft en passion for design – især dansk design. Selvom jeg ikke har en formel uddannelse i netop den slags design, som DanishDesignGuide omhandler, er jeg uddannet inden for digitalt design og driver webshops til daglig. Min baggrund som digital nørd har altid givet mig lysten til at eksperimentere og dykke dybt ned i mine hobbyer, og derfor blev DanishDesignGuide født som et hobbyprojekt, hvor jeg kan udforske og dele min store interesse for dansk design.

Tidligere har jeg blandt andet drevet Tukanprojektet, hvor jeg solgte kunst- og plakattryk designet af danske designere – en oplevelse, der cementerede min kærlighed til den unikke danske designarv. Min bogreol er fyldt med bøger om dansk design, og jeg elsker at lære nyt og opdage de mange facetter, som har formet branchen.

Med DanishDesignGuide ønsker jeg at ramme de lidt mere skæve designere og ikke kun fokusere på de aller mest kendte navne. Her kan du finde et alsidigt opslagsværk, der belyser de mange personligheder og deres bidrag til dansk design. Velkommen med på rejsen ind i en verden af kreativitet og æstetik!

Popular Posts: